-
Set
Indhold i forløbet
Her finder du en oversigt over indholdet i dette forløb, hvor du nemt kan klikke dig frem til de afsnit du skal bruge på de røde links.
Indledning
Del 1 – Mikro- og makronæringsstoffer
Del 2 – Kostberegning
Del 3 – Den sunde >< usunde fortolkning
Pandekager!
Lærervejledning
Læringsmål
Links, litteratur & videoer
Indledning
Dette forløb bygger videre på den viden, som eleverne gerne skulle have tilegnet sig i 6. og 7. klasse.
Vi skal se nærmere på makro- og mikronæringsstoffer, og undersøge vitaminer og mineralerne betydning i kosten.
Det bliver et forløb, hvor vi skal have dine holdninger på banen.
Vi skal tage stilling til sundhedsbegrebet, diskutere, løse opgaver og lytte til en podcast.
Del 1 – Mikro- og makronæringsstoffer
Opret et dokument (Word eller Google-drev), som du kalder “Sundhed”.
Hvad er sundhed for dig?
Dette må siges at være et stort spørgsmål!
Men hvad vil det sige at være sund i følge dig?
Prøv at skrive alle de ting ned, som DU finder vigtig i forhold til sundhed. Måske disse hjælpespørgsmål kan lede dig på vej?
- Hvad ved du om sundhed?
- Hvad er sund mad?
- Hvad er usund mad?
- Hvad er en sund livsstil?
- Hvad er en usund livsstil?
Mulighederne er mange.
Prøv at tænke tilbage på tidligere skoleår med madkundskab. Hvad kan du huske herfra?
Hvad er makronæringsstoffer?
Vi taler om makro- og mikronæringsstoffer, alt efter hvor store mængder de forekommer eller skal tilføres i kroppen.
Makronæringsstoffer er et begreb som dækker over din kosts energigivende næringsstoffer. Det lade sig være kulhydrat, protein, fedt og energi (og alkohol).
Makronæringstoffer indtages sædvanligvis i mængder på over 1 g i døgnet.
Opgave: Tankekort om makronæringsstoffer
Det gør vi ved at lave fire tankekort. Et for hvert makronæringsstof.
- Kulhydrat
- Protein
- Fedt
- Energi
Mens der samles op på begreberne i klassen, kan du med fordel skrive til på dit tankekort, hvis/når dine klassekammerater nævner nogle gode stikord til tankekortet.
Hvad er mikronæringsstoffer
Mikronæringsstoffer er et begreb, som dækker over vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler findes i forskellige mængder i alle fødevarer.
Kroppen kan ikke selv producere stofferne, hvorfor vi skal have dem tilført dagligt via vores mad.
Det er derfor en god ide, at spise en varieret og sund kost, da det forsyner din krop med alle de nødvendige vitaminer og mineraler.
Nu er det jo ikke fordi, vi skal tælle alle disse mikronæringsstoffer. Hvis du prøver på at spise ud fra Kostrådene, vil du blive dækket godt ind af de makro- og mikronæringsstoffer, som din krop skal bruge.
Dog kan det være godt at have et overblik over, hvilke mikronæringsstoffer, som din krop gerne skal have tilført. Det vil vi se på i artiklen, som der er linket til i næste afsnit.
Læse om mikronæringsstoffer
Vitaminer & mineraler
Lytte til podcasten “Myter om mad” med Morten Elsøe
Vi skal lytte til podcasten “Myter om mad”, hvor værten har besøg af ernæringseksperten Morten Elsøe. Her snakker og diskuterer de sundhedsbegrebet.
Inden vi lytter til podcasten, skal du lige have tankerne på rette vej og have fokus på, hvad det er, du skal lytte efter i podcasten. Derfor skal du lige kigge på spørgsmålene til podcasten, som du finder her: https://www.domesticscience.dk/opskrift/podcasts-til-madkundskab/.
Vi samler op på spørgsmålene på klassen efterfølgende.
Del 2 – Kostberegning
Teori
Som vi læste sidste gang, taler vi om makro- og mikrostoffer, alt efter hvor store mængder de forekommer eller skal tilføres i kroppen.
I dag skal vi se på de forskellige måleenheder, som vi anvender, når vi ser på makro- og mikronæringsstoffer i maden.
Dette kan nemlig være med til at give dig et overblik over den mængde makro- og mikronæringsstoffer, som vi skal tilstræbe at indtage.
Kcal = kalorie >< kJ = kilojoule
Kalorier forkorter vi, kcal, hvilket er en enhed for kroppens energi. Den helt rigtige betegnelse er kilokalorier, men vi omtaler dem oftest bare kalorier.
Den energi som kroppen har brug for hver dag, kan vi indtage frai alle fødevarer. Energien og kalorierne gør, at vi kan bevæge os, og at dine musklerne kan arbejde.
Vi måler en fødevares energimængde i kilojoule og/eller kilokalorier. Men hvad er forskellen på kJ og kcal?
1 kilokalorie (kcal) er = 4,2 kilojoule (kJ).
1 kj er = 0,239 kcal.
Fødevarer indeholder både makro- og mikronæringsstoffer. Makronæringsstofferne er kulhydrater, proteiner og fedt.
- 1 gram kulhydrat indeholder 4 kcal/17 kj,
- 1 gram protein indeholder 4 kcal/17 kj,
- 1 gram fedt indeholder 9 kcal/37 kj.
Vi måler således makronæringsstofferne i gram.
Læs evt. også: Energien i vores mad
g = gram
En vægtenhed svarende til en tusindedel af et kilo.
(1 kg = 1000 g).
µg = mikrogram
µg er en enhed for en vægt.
(1 µg = 1 milliontedel gram).
Altså er det på godt nordjysk, noget bette pullerværk…
Ikke desto mindre, viser mikrogrammet, at det er en meget lille del af os, og det må siges at være fascinerende, at noget små bette, kan være så vigtigt for vores organisme – og at det overhovedet kan måles. Hurra for videnskab!
Brug Kostberegner eller MyFitnessPal
Hvis du vil have noget data fra din madlavning, som du kan bruge til argumenter i sundhedsdiskussioner, kan du anvende en kostberegner.
En kostbregner er et redskab, hvor du indtaster ingredienser fra en opskrift/ret. Kostberegneren vil give dig nogle tal på madens indhold af makro- og mikronæringsstoffer.
Med disse tal, kan du analysere en opskrift/ret, og vurdere mere præcis, om den er sund eller usund, eller hvordan den kunne justeres mod det ene eller andet.
Find kostberegner her: Kostberegner
Opgave: Prøvespørgsmål
Næste gang skal vi arbejde med dette prøveoplæg i både teori og praksis.
Copy/paste prøveoplægget og indsæt det i dit tidligere dokument for dette forløb.
Her svarer du på nedenstående prøveoplæg.
Den praktiske del:
- Du/I skal tilberede et sundt og et usundt måltid.
- Du/I kan inddrage fisk og/eller kød, men der kan også være plads til en dessert.
- Du/I skal vise forskellige tilberedningsmetoder, som viser hvordan du/I kan tage hensyn til sundhed og livskvalitet.
Den mundtlige og teoretiske del:
- Du/I skal redegøre for, hvorfor du har valgt netop disse retter. Dette kan gøres ud fra kostpyramiden, sundhedsbegrebet og evt. bæredygtighed.
- Du/I skal forklare dine/jeres valg af råvarer og tilberedningsmetoder.
- Du/I skal forklare forskellen på henholdsvis det sunde kontra det usunde måltid, hvor I kommer ind på makro- og mikronæringsstoffer.
Udarbejde et sundt og et usundt måltid
I skal nu brainstorme en eller nogle retter, som kan laves på en sund og en usund måde i forhold til prøveoplægget.
- Vælg en ret.
- Lav en indkøbsseddel til læreren.
- Lav en arbejdsfordeling i gruppen.
- Besvare de 3 punkter under den praktiske del.
- Besvare de 3 punkter under den mundtlige og teoretiske del. Hvert spørgsmål besvares med minimum 5 linjer.
I kan evt. hente indkøbssedler og planlægningsark i dette link: https://www.domesticscience.dk/opskrift/prove-prove-til-madkundskabseksamen-laerer/.
Pandekager!
I dag ser vi lige på et par nemme pandekageopskrifter, hvor vi kan løse ovenstående prøveoplæg.
Vi laver et par sunde og et par usunde pandekager.
Så er I nemlig sporet ind på tankegangen med prøveoplægget.
Links til opskrifter:
https://www.domesticscience.dk/opskrift/dyts-banana-pancakes/
https://www.domesticscience.dk/opskrift/amerikanske-pandekager/
Del 3 – Den sunde >< usunde fortolkning
I dag står den på praktisk arbejde med sundt + usundt måltid.
I har lavet bestillinger og læreren har stillet tingene an i madkundskabslokalet.
Der aftales et afleveringstidspunkt for maden.
Maden serveres og der snakkes om prøveoplægget. I må gerne bruge jeres notere fra prøveoplægget.
Lærervejledning
I dette afsnit finder du information om forløbet, som du kan bruge i din forberedelse af undervinsingen og forløbet.
Dette forløb bygger videre på den viden, som eleverne gerne skulle have tilegnet sig i 6. og 7. klasse.
Vi vil i forløbet dykke endnu mere ned i mikronæringsstoffer, hvor vi ser nærmere på vitaminer og mineralernes betydning i kosten.
En vigtig del af dette forløb er ligeledes at bringe elevernes holdninger på banerne. Vi skal have dem til at tage stilling til sundhedsbegrebet. Dette gøres vha. løbende spørgsmål herom i opgaver og på baggrund af diskussioner og lytten til podcast.
Første undervisningsgang
Hvad er sundhed for dig? Dette kan være et lille snik-snakke-spørgsmål på klassen.
Hvad er makronæringsstoffer? Dette blev mine elever introduceret til i 6. og 7. klasse. Men de lærte ikke ordet “makro- og mikronæringsstoffer”. Vi brugte begreberne protein, kulhydrat, fedt og energi.
Herefter følger en lille opgave, hvor eleverne lige får repeteret makronæringsstofferne. Det gør vi ved at lave fire tankekort. Et for hvert makronæringsstof. Dette kan eleverne sagtens gør individuelt, inden I samler op i plenum. Mens I samler op i plenum, kan eleverne med fordel skrive til på deres tankekort, hvis/når deres klassekammerater nævner nogle gode stikord til tankekortet. Dermed får eleverne genopfrisket teorien om makronæringsstofferne.
Nu introduceres eleverne til mikronæringsstoffer, som omhandler vitaminer og mineraler I starter med at læse eller gennemgå den overordnede definition af mikronæringsstoffer, inden I læser artiklen om Vitaminer & mineraler.
Undervisningen rundes af med podcasten “Myter om mad” med Morten Elsøe.
Denne kan lyttes til, mens eleverne går en tur i lokalområdet. Podcasten varer ca. 25 minutter. Så tilpas turen herefter. Podcasten kan afspilles på mobilen og med høretelefoner i ørene. Alternativt kan I blive siddende i klassen og lytte til podcasten.
Du kan finde podcasts til afspilning på Samvirkes hjemmeside eller i podcast apps.
Anden undervisningsgang
Denne anden undervisningsgang indledes med at repetere sidste gangs arbejde og dermed danne et overblik.
Dernæst ser vi på lidt forskellige måleenheder for makro- og mikronæringsstoffer. Jeg synes personligt, at det her er vigtigt, at lære eleverne, at disse er vejledende og jeg understreger altid, at det ikke er verdens undergang, hvis de forskellige mængder ikke indtages hver dag. Jeg mener med andre ord, at vi ikke skal “forskrække” eleverne med disse tal. Men eleverne skal forstå, at der er nogle meget små mængder og en gode vitaminer og mineraler, som vi skal tilstræbe at få inde vores kost. Alt sammen for at få kroppen til at fungere bedst muligt. Med andre ord, dør jeg ikke af at mangle 1 mg jern eller 1 mikrogram D-vitamin.
Herefter ser vi nærmere på et prøveoplæg, som danner udgangspunkt for dagens arbejde, hvor eleverne skal forberede et sundt og et usundt måltid.
Disse måltider skal laves som den samme ret. Det kunne være en sund burger og en usund burger. Mulighederne er mange! Det vigtigste er at prøveoplægget bliver besvaret såvel teoretisk som med det praktiske arbejde.
Eleverne planlægger en indkøbsseddel til læreren, ligesom der laves en grundig arbejdsfordeling og planlægning af arbejdet til næste undervisningsgang. Eleverne kan hente indkøbs og planlægningspapirer her: https://www.domesticscience.dk/opskrift/prove-prove-til-madkundskabseksamen-laerer/.
Du kan også have printet disse inden undervisningens start.
Hvis tiden tillader det, kan I lave et lærerstyret eksempel på prøveoplægget (som ikke må laves af eleverne efterfølgende), hvor der laves en usund pandekage og en sund pandekage. Disse er nemlig hurtigt lavet, således der også kan komme lidt praktisk arbejde ind i undervisningsgangen.
Alternativt kan eleverne færdiggøre prøveoplægget som en lektie. Dog skal indkøbssedlen laves til lærerens forberedelse til kommende gang.
Links til opskrifter:
https://www.domesticscience.dk/opskrift/dyts-banana-pancakes/
https://www.domesticscience.dk/opskrift/amerikanske-pandekager/
Tredje undervisningsgang
Denne undervisningsgang starter med en hurtig fælles snak om dagens arbejde.
Herefter hopper eleverne ombord i deres planlagt praktiske arbejde, som skal munde ud i en præsentation af maden og en kort besvarelse af prøveoplægget. Alternativt, kan eleverne aflevere en besvarelse af prøveoplægget på Google-drev eller en uddannelsesportal.
Læringsmål
Mad og sundhed:
Eleven kan udvikle en opskrift ud fra sundhedskriterier.
Eleven har viden om sundhedskriterier i opskrifter.
Eleven kan tilpasse egen opskrift til bestemte målgrupper.
Eleven har viden om målgruppers madtraditioner og ernæringsbehov.
Eleven kan præsentere et selvskabt sundt måltid i et udvalgt medie.
Eleven har viden om mediers præsentationsteknikker.
Eleven kan analysere interessebåret mad- og sundhedskommunikation.
Eleven har viden om digitale virkemidler i kommunikation om mad og sundhed.
Fødevarebevidsthed:
Eleven kan sammensætte velsmagende retter af givne fødevarer.
Eleven har viden om kvalitetskriterier og produktionsforhold.
Eleven kan vurdere fødevareproblematikker.
Eleven kan arbejde entreprenant med madfremstilling.
Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprojekt.
Eleven har viden om madkundskabsfaglige kommunikationsformer.
Madlavning:
Eleven kan udvælge opskrifter og planlægge indkøb efter formål.
Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning.
Eleven kan strukturere madlavning fra idé til præsentation.
Eleven kan eksperimentere med egne smagsoplevelser i madlavning.
Måltid og madkultur:
Eleven kan opbygge komplekse måltider ud fra formål.
Eleven har viden om måltidsformål, værdier og principper for opbygning af komplekse måltider.
Eleven kan fortolke mad- og måltidskulturer.
Eleven har viden om måltidsformål, værdier og principper for opbygning af komplekse måltider.
Eleven har viden om sammenhæng mellem smag, madglæde og livskvalitet.
